Af Emily Kingsley Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det er at leve med og opdrage et barn med handicap – bedt om at hjælpe mennesker, som ikke har haft den enestående erfaring, med at forstå den, med at forestille sig, hvordan det ville føles. Det er sådan her… At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse – til Italien. Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer. Colosseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig. Du lærer dig italiensk. Alt er meget spændende. Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen. Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen. Stewardessen kommer ind og siger: ”Velkommen til Holland”. ”HOLLAND?!?” råber du. ”Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i i Italien! Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!” Men der er lavet om på fartplanen. Maskinen er landet i Holland og der må du blive. Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt, fælt, snusket sted, fuld af pest, sult og sygdom. Det er bare et sted, som er anderledes.
|